Handelsbetingelser vedr. vinduesvask

Virksomhedens navn:

Vinduesvask.nu

CVR.nr. 27696570

Kjølholmvej 82

9800 Hjørring

Tlf. 70251518

service@vinduesvask.nu

1. Omfang og levering

Med mindre andet aftales vaskes ruder og rammer med vandførende børste i demineraliseret vand. Vinduerne vaskes for løstsiddende skidt forårsaget af vind og vejr, ligesom fugleklatter blødgøres og vaskes. Indtørret og i særdeleshed fastsiddende fugleklatter er ikke omfattet af det leverede.

1a. Indgroet snavs, som ikke bortvaskes ved første behandling, klistermærker, pletter efter olie og maling, indtørret mørtel, fastsiddende kalk eller andet smuds efter håndværkere, tagrensning, højtryksrensning m.m. er ikke omfattet af almindelig vinduesvask. I disse tilfælde vil der være tale om en afrensning, hvilket er en særskilt ydelse. Skråt og vandretsiddende vinduer, tagvinduer eller ovenlysvinduer vaskes med teleskopstang i det omfang, det er muligt, herunder ydes der ikke garanti for det udførte arbejde ved første vask.

1b. Med mindre andet aftales omfatter et tilbud mundtligt som skriftligt alle boligens vinduer og døre undtaget ovenlysvinduer, tagvinduer, annekser, lader, garager, udestuer, overdækkede terrasser og carporte samt svært fremkommelige steder som lyskasser, afsatser, m.m. Disse vil være omfattet af en tillægspris. Vinduesvask eller vinduespolering som abonnement er ved genoptagelse efter endt pauseperiode, omfattet af en opstartspris på 50% af serviceydelsen, hvilket også indbefatter en grundigvask  af vinduer og rammer.

1c. Den aftalte pris er inkl. levering samt materialeomkostninger med mindre andet aftales. Vinduesvask eller vinduespolering leveres med mindre andet bestemmes under alle vejrlig. Nedbør som regn eller sne har ingen indflydelse på ydelsens kvalitet, idet elementet i sig selv er rent og kalkfrit.

Ved vinduesvask og vinduespolering forstås følgende: Vinduesvask: - Vask af rammer, døre, sprosser og ruder med vandførende børste i demineraliseret vand. Ruderne efterlades våde og tørrer som følge af fordampning. Vinduespolering: - Indsæbning af glas og efterfølgende skrab og aftørring af glaskant og bund.  Aftørring af døre, rammer og sprosser er ikke omfattet med mindre andet aftales, ligesom de under pkt.1a anførte undtagelser også er gældende. Åbenstående døre og vinduer tages ikke, hvis servicemedarbejderen ikke har mulighed for at lukke disse.  Effekter af en vis byrde, eller mange effekter som henstår omkring vinduer og som besværliggør arbejdet, flyttes ikke. Tilbud og pris vedr. indvendig vinduespolering er eksklusive flytning af effekter fra vindueskarme m.m Træer og buske foran vinduerne kan hindre arbejdet. Ruder, som er dækkede, tages ikke, ruder, som er delvis dækkede, tages i det omfang, det er muligt. Altaner eller andre områder, som er sådan indrettede, at udførelsen af arbejdet er farligt eller overtræder gældende lovgivning, bestiges eller udføres ikke, ligesom opgaver, hvor placering af stige på underlag af sne, is eller glatte overflader er nødvendigt, heller ikke udføres. Renoveringsarbejder eller andre forhold, som har indflydelse på udførelsen af vores arbejde, skal meddeles inden udkørsel, hvis dette ikke meddeles, udfører servicemedarbejderen opgaven i den udstrækning, der er muligt, til den aftalte pris.

Opgaver, som ikke kan udføres grundet aflåste døre eller andre hindringer, faktureres således - Arbejde ikke udført – Forgæves udkørsel kr. 125,00 inkl. moms - Arbejde delvist udført – Til aftalt pris. SMS-meddelelser vedr. vores snarlige ankomst modtages enten som beskeder fra vores logistiksystem eller personligt fra vores medarbejder. Det vil fremgå af Sms’en, om denne kan besvares. SMS’er, som kan besvares, er også at betragte som modtaget, uagtet De ikke svarer tilbage. Med mindre andet aftales er alle priser inkl. levering. Er en levering omfattet af parkeringsomkostninger, tillægges dette til enhver tid udførte service, herunder tidsforbrug anvendt til flytning af køretøj ved tidsbestemte parkeringer uden mulighed for betaling.

2. Priser 

  • For privatkunder - Alle priser er inklusive moms
  • For erhvervskunder: Alle priser er eksklusive moms

3. Betalingsbetingelser

Betalingsfristen fremgår af fakturaen og er med mindre andet aftales 8 dage. Ved bankoverførsel eller via BS – betalingsservice er fristen 30 dage. Overskrides betalingsdatoen, tillægges et gebyr således

- 1 rykker kr. 35,00

- 2 rykker kr. 100,00

- 3 rykker kr. 100,00

- Inkassovarsel kr. 100,00

4. Opsigelser, ændringer eller afbestillinger

4a. Kunder, der modtager serviceydelser i et fast interval

  • 14 dages opsigelsesvarsel

Kunder, der har bestilt en enkelt serviceydelse

  • Senest 24 timer før den aftalte tid

4b. Ændringer i forbindelse med allerede aftalte serviceydelser tillægges en pris, når ændringen omfatter - Ændringer af stigende serviceinterval (f.eks. fra hver 4. uge til 8. uge) Ændringer, der har indflydelse på logistikken

5. Dokumentation

Vinduesvask Danmark forbeholder sig ret til i særlige tilfælde at fotografere Deres ejendom til internt brug, således servicemedarbejderne til enhver tid ved illustration kan se, hvilke områder, der skal serviceres. Billederne destrueres efter aftaleophør. Dette gælder dog ikke for lejligheder eller boligkomplekser, hvor der er mere end 1 abonnent.

6. Reklamation

Købelovens mangelregler finder ikke på samme måde anvendelse her som ved varekøb. Hvis De ikke er tilfreds med tjenesteydelsen, skal De rette henvendelse til tlf. 70251518, så hurtig som muligt og helst samme dag. De kan også skrive til service@vinduesvask.nu. De har ret til at få udbedret eventuelle mangler ved tjenesteydelsen, som kan tillægges ydelsens beskaffenhed, med mindre der er tale om egne omstændigheder, eller andre ydre omstændigheder, som vi efter dansk ret ikke kan blive gjort ansvarlige for, herunder hvis der er gået forholdsvis længe siden vores servicebesøg eller forhold som force majeure. I de tilfælde manglen ikke kan tilskrives vores fejl og vi har haft dokumenterede udgifter som f.eks. udkørsel og tid for aftale, vil vi forbeholde os ret til at fakturerer en pris svarende til 50% af den udførte service dog maksimum kr. 600.00. inkl. moms. Denne regel gælder ikke abonnenter.

8. Personoplysninger

Databeskyttelse - Vi bruger følgende personoplysninger for at kunne levere en serviceydelse: Navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Dette er oplysninger, som er vigtige for at kunne levere en service og for at kunne fremsende en faktura, kreditnota, kontoudtog, eller andet bogføringsmæssigt materiale. Oplysningerne opbevares i henhold til gældende lovgivning, herunder reglerne vedr. bogføring. Vinduesvask Danmark videregiver ikke personoplysninger til 3. part uden Deres forudgående samtykke